Link til forsiden.
 - 

Kalender

Her finder du oplysninger om kurser, konferencer, m.v. Tip os venligst om arrangementer.

Site > Uddannelse > Film

Film

Der er i de senere år produceret en del film, hvor emnet 'selvmord' er omdrejningspunkt. Det drejer sig bl.a. om:

Det tavse råb

En 19 minutter lang film, der tager udgangspunkt i en case om en selvmordstruet studerende og hendes lærer. Til filmen er udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale, som kan downloades fra Materiale. Læs mere

Når livet bliver for langt

En 29 minutter lang film om selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre. Filmen følger en voksen datter, efterladt efter sin mors selvmord - og en ældre kvinde, der har forsøgt selvmord. Læs mere

Tre film om efterladte efter selvmord

De tre dokumentarfilm: Den lukkede dør, Sandheden om et selvmord, En anden udvej - foreligger på én og samme DVD, der også rummer en faktaside om selvmordsforebyggelse.

I Den lukkede dør, hvor hhv. en efterladt far til en teenagedreng og en efterladt søster til en midaldrende storebror fortæller om deres tab. Temaerne er bl.a. chok, skyld, vrede, angsten for om selvmord smitter, at bryde den onde cirkel, spørgsmålet "hvorfor" - og åbenhed om selvmord, herunder mødet med andre efterladte.

I Sandheden om et selvmord gives eksempler på to vidt forskellige måder at håndtere selvmord. Temaerne er konfrontation med sandheden, også den sandhed, der kan gå forud for et selvmord, f.eks. misbrug eller psykisk sygdom.Hvordan fortæller man børn sandheden - og hvad sker der, hvis man ikke får sandheden at vide? Andre temaer er at se den afdøde, omgivelsernes reaktion på sandheden, hjælpen fra skolen - og at begynde et nyt liv.

I En anden udvej medvirker fem unge efterladte i alderen 17-24 år. De fem unge mødes i et sommerhus for at tale om at være efterladt efter selvmord. De fortæller hver især deres historie og giver råd til andre (unge) efterladte.

Når tavsheden taler; Børn og den gode samtale; Spil for livet

3 film og materialer, som indgår i samme serie. Læs om materialerne og få informationer om rekvirering her.

Film om psykisk sygdom - herunder stress

PsykiatriFondens forlag har bl.a. udgivet følgende videoer: For andre er livet en selvfølge, Syg af stress, De tynde vægge, OCD, Angst for angsten og Brug din krop.

Denne tekst blev senest opdateret den 12/12/2008
Krisehjælp

Åbningstider

Man-tor 9.00-15.00
Fredag 9.00-12.00
Denne tekst blev senest opdateret den 20/12/2004

Adresse

Center for Selvmordsforskning - Bangs Boder 28-30, st.th - DK-5000 Odense
Telefon +45 6613 8811 - E-mail
Denne tekst blev senest opdateret den 20/12/2004