Link til forsiden.
 - 

Kalender

Her finder du oplysninger om kurser, konferencer, m.v. Tip os venligst om arrangementer.

Site > Krisehjælp > Ved selvmordstanker

Ved selvmordstanker

Hvis du går med selvmordstanker

Livet kan blive så svært, indviklet eller smertefuldt (fysisk eller psykisk), at det ikke føles værd at fortsætte eller ikke længere er til at holde ud.

Måske har du svære familiære problemer. Du kan være plaget af tilsyneladende uløselige konflikter eller stå over for valg, der føles for vanskelige at tage. Måske lider du af en fysisk eller psykisk sygdom, føler dig meget ensom eller plages af misbrugsproblemer. Eller måske har en (tilfældig) belastende begivenhed fået dig til at tænke på at tage livet af dig selv.

Det er skræmmende og lidelsesfuldt at tænke på at tage sit liv - og det kan selvsagt være livsfarligt at gå med sådanne tanker.

Hvis du plages af alvorlige selvmordstanker eller impulser til at tage dit liv, skal du have hjælp. Du skal hjælpes gennem samtaler, således at de livsbetingelser, der føles så belastende og håbløse, bliver forbedret. Du skal hjælpes, så livet bliver bedre og selvmordet ikke længere føles som den eneste mulighed.

Der er andre muligheder, og du har ikke prøvet alt. Det kan føles sådan, men det er ikke sådan.

Måske er du bange for at tale med nogen om dine problemer og tanker. Du kan være bange for deres reaktioner: Vil de afvise dig, ikke tro på dig, synes du er selvmedlidende?

Men det er meget, meget vigtigt at tale med nogen, når man har det så svært. Det kan være en stor lettelse og det kan hjælpe dig til at finde vej ud af de dystre tanker og følelser.

Du kan tale med en ven, et familiemedlem, en kollega om, hvordan du har det. Du kan også vælge en person, der er uddannet til at tale med mennesker, der har det svært, fx en læge eller en psykolog.

Du har brug for at tale med et menneske, der vil lytte, som kan forstå og som vil hjælpe dig videre i dit liv. Det nytter noget, og der er hjælp inden for rækkevidde.

Hjælp til dig, der har selvmordstanker

Tal med en god ven, et familiemedlem eller en kollega om dine vanskeligheder. Bed om yderligere hjælp, hvis dette ikke rækker.

Er du barn eller ung, er der særlige hjælpemuligheder for dig:

Hvis du går i skole til og med 10. klasse, kan du søge hjælp hos skolepsykologen eller sundhedsplejersken. Tal fx med din klasselærer for at få hjælp til at kontakte dem.

Hvis du går i gymnasiet eller på HF er det muligt, at der på din skole er tilknyttet en eller flere gymnasiepsykologer. Spørg eventuelt din studievejleder, eller kig i elevhæftet.

Hvis du går på en SU-berettiget videreuddannelse, har du mulighed for at kontakte Studenterrådgivningen, hvor der er ansat psykologer og socialrådgivere. Din studievejleder kan fortælle dig, hvor den nærmeste studenterrådgivning findes.

I almindelig kontortid på hverdage kan du

  • gå til din læge
  • søge hjælp hos en psykolog
  • opsøge en præst

Læge

Vær opmærksom på, at lægen ikke kan gætte sig til, hvordan du har det. Prøv derfor at fortælle om dine selvmordstanker så tydeligt og klart som muligt. Hvis lægen ikke mener, at hun kan hjælpe dig tilstrækkeligt, så bed om hjælp til at få den nødvendige hjælp.

Lægen kan henvise dig til psykiatrisk indlæggelse, hvis du er i fare for at tage dit liv.

Lægen kan henvise dig til ambulante samtaler hos en privatpraktiserende psykiater.

Lægen kan råde dig til at tale med en psykolog og fortælle dig, hvor du kan søge denne hjælp gratis eller mod betaling. I nogle kommuner findes der psykologer i socialforvaltningen, i ungdomsrådgivninger, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller i familierådgivninger.

Psykolog

Hvis du har økonomiske midler til det, kan du selv finde en privatpraktiserende psykolog. Det koster omkring 800 kr./timen (2005-priser). Du kan slå op i telefonbogen (se under Psykologer) eller spørge dig for blandt venner og bekendte. Der er flere mennesker, end du tror, der har haft samtaler hos en psykolog. Undersøg om der er muligheder for at få gratis psykologbistand. Det kan fx være i en familierådgivning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, en ungdomsrådgivning eller en privat organisation. Ring til socialforvaltningen og spørg, hvad der findes i din kommune.

Præst

Også præster kan tale med mennesker, der er plagede af selvmordstanker. Du behøver ikke at have din gang i kirken for at få hjælp af en præst.

Uden for almindelig kontortid og på helligdage kan du

Denne tekst blev senest opdateret den 02/02/2009
Krisehjælp

Åbningstider

Man-tor 9.00-15.00
Fredag 9.00-12.00
Denne tekst blev senest opdateret den 20/12/2004

Adresse

Center for Selvmordsforskning - Bangs Boder 28-30, st.th - DK-5000 Odense
Telefon +45 6613 8811 - E-mail
Denne tekst blev senest opdateret den 20/12/2004